Jobannonce: Engageret underviser til DSA og vejledningsopgaver

S/I FGU Vestegnen

Engageret underviser til DSA og vejledningsopgaver

Brøndby

Vil du gerne arbejde som tværgående DSA (dansk som andetsprog) og vejleder på en FGU-uddannelsesinstitution med 4 afdelinger placeret på Vestegnen? I alt har vi ca. 500 dejlige, nysgerrige og ambitiøse elever, hvoraf en del ikke har dansk som modersmål.

Vi søger en medarbejder, som får base på skolen i Brøndby, men som skal have faste arbejdsdage på alle 4 skoler, således du på hver af de 4 skoler varetager DSA-undervisning som valgfag og vejledningsopgaver på tværs af skolens PGU og AGU-linjer for de elever som har brug for det.

Vi forventer, at vores kommende kollega har viden om synlig læring og kan se det meningsfulde i at arbejde med tydelige elevhenvendte mål samt feedback. Vi opbygger stærke fællesskaber via et tæt fagligt teamsamarbejde og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer og gode relationelle evner.