Jobannonce: I-sikkerhedskonsulent til Digitalisering og I-sikkerhed

Nyborg Kommune

I-sikkerhedskonsulent til Digitalisering og I-sikkerhed

Vi søger en dygtig I-sikkerhedskonsulent til Digitalisering og I-sikkerhed i Nyborg Kommune.

Digitalisering og I-sikkerhed er ansvarlige for igangsætning og koordinering af alle digitaliseringsprojekter i Nyborg Kommune. Vi understøtter også de løbende aktiviteter forbundet med at opfylde gældende regler inden for I-sikkerhed (GDPR, ISO-standarder m.m.). Det være sig udvikling og vedligeholdelse af koncepter for ledelsestilsyn, sikkerhedspolitik, regler og retningslinjer, risikostyring, konsekvensanalyser, leverandørstyring, databehandleraftaler, awareness-kampagner m.m.

Digitalisering og I-sikkerhed hører under Økonomiafdelingen og består af en leder, en jurist, en digitaliseringskonsulent og I-sikkerhedskonsulent (dette opslag). Vi er et team med en positiv ånd og tilgang til opgaveløsningen. Vi arbejder struktureret og dokumenteret.