Jobannonce: To jurister med interesse for juridisk support og regelarbejde

Sikkerhedsstyrelsen

To jurister med interesse for juridisk support og regelarbejde

Esbjerg

Vil du bruge din viden og dine kompetencer på at gøre Danmark mere tryg for forbrugere og virksomheder? Sikkerhedsstyrelsen er en serviceorienteret og digital myndighed, der markedsovervåger og fører tilsyn med produkter så forskellige som f.eks. lattergas, tobak og legetøj.

Vi søger p.t. to jurister, som både vil arbejde med juridisk support og bidrage til at forfatte bekendtgørelser og love på vores fagområder.

Hvis du også har erfaring med eller lyst til at arbejde med GDPR, kontrakter og udbudsprocesser er det et stort plus.

Vi hjælper vores tekniske kolleger i styrelsen med juridisk vejledning. Det er de tekniske sagsbehandlere, der sagsbehandler styrelsens sager, mens juristerne understøtter med den juridiske viden.