Jobannonce: Erfaren advokatsekretær

Advokatfirmaet Kromann Nielsen

Erfaren advokatsekretær

Vordingborg

Er du vant til at arbejde selvstændigt? Er du omhyggelig og struktureret? Trives du med at være ansigtet udadtil? Vil du være med i udviklingen af et mindre kontor med moderne værdier, høj faglighed og store ambitioner?

Advokatfirmaet Kromann Nielsen har travlt og søger derfor en faglig dygtig og erfaren advokatsekretær til at varetage en række selvstændige opgaver. Det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst, og at du som person er systematisk og struktureret. Du vil ofte være firmaets ansigt udadtil og det forventes derfor, at du er serviceminded og omstillingsparat, så klienter altid får den bedste og mest professionelle oplevelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men kan også være på nedsat tid.