Jobannonce: Kommunikationsmedarbejder

FGU Trekanten

Kommunikationsmedarbejder

Vejle

Kommunikationsgeni med passion for unge i uddannelse søges til FGU i Vejle

FGU Trekanten er en ny institution, etableret 1. august 2019. Den Forberedende Grunduddannelse er en helt ny uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller et job.

Dit arbejde vil bestå i at stå for skolens eksterne kommunikation på sociale medier, hjemmeside, presse og markedsføring af FGU Trekanten.

Du skal være med til, i samarbejde med FGU Trekantens skoler og ledelsen, at sikre den interne kommunikation har høj kvalitet i beskrivelsen af eksempelvis politikker, strategier, vejledninger og handlingsplaner.