Jobannonce: Naturmedarbejder til Vestjyllands storslåede natur

Miljø- og Fødevareministeriet

Naturmedarbejder til Vestjyllands storslåede natur

Lemvig

Kan du se dig selv arbejde med naturen i Vestjylland? Kan du skabe resultater sammen med andre, arbejder du løsningsorienteret og har du et stort kendskab til vestjyske naturtyper? Så er denne stilling måske lige noget for dig!

Hos Naturstyrelsen Vestjylland ønsker vi at opprioritere de biologiske kompetencer på enheden. Derfor søger vi en ny kollega, der interesserer sig for arter og naturen bredt og har et stort kendskab til vestjyske naturtyper. Desuden forventer vi, at du er en holdspiller, der evner at løfte i flok sammen med enhedens naturpleje- og formidlerteams.

Som naturmedarbejder hos Naturstyrelsen Vestjylland vil du få en central rolle i forvaltningen og udviklingen af naturværdierne på de arealer, enheden forvalter i henhold til den politisk fastlagte retning og ramme.