Jobannonce: Lærer med linjefag i matematik, fysik/kemi og geografi

Marie Kruses Skole

Lærer med linjefag i matematik, fysik/kemi og geografi

Farum

Marie Kruses Skole søger en fuldtidslærer med fastansættelse på fuld tid pr. 1. august 2020.

Brænder du for at undervise, og har du et ønske om at arbejde på en skole, hvor fagligheden er i højsædet? Så hører vi meget gerne fra dig.

Du vil komme til at arbejde sammen med en synlig og engageret ledelse og 55 dygtige, entusiastiske, hjælpsomme og glade kollegaer med muligheder for stor indflydelse på egne rammer.

Marie Kruses Skole har både en grundskoledel (0.-10. klasse) og en gymnasiedel. Grundskolen har 750 dejlige elever, som har valgt skolen sammen med forældrene ud fra et ønske om høj faglighed, god trivsel og faste rammer.