Jobannonce: Laborant til udviklingsafdelingen

NOVADAN ApS

Laborant til udviklingsafdelingen

Kolding
Som laborant i Novadans udviklings- og kvalitetsafdeling bliver du en del af et ambitiøst team. Afdelingen udvikler og optimerer produkter inden for et bredt spekter af rengørings- og desinfektionsmidler samt udfører effektivitetstest, der understøtter høj produktkvalitet.

Dine primære arbejdsopgaver bliver udførelse af interne test i vores laboratorium samt deltagelse i optimeringer og nyudvikling. Sekundært at varetage kvalitetsrelaterede driftsopgaver som indgangskontrol, vedligeholdelse af udstyr og reklamationsbehandling.

Vi tilbyder engagerede og gode kolleger. Et spændende og varieret job i et stærkt fagligt miljø, hvor den rette person kan være med til at videreudvikle Novadans program af hygiejneløsninger og fortsat sikre højt niveau i løsningerne.