Jobannonce: Vil du være byggesagsbehandler i Hørsholm Kommune?

Hørsholm Kommune

Vil du være byggesagsbehandler i Hørsholm Kommune?

Vil du være vores nye kollega i Team Byg i Hørsholm Kommune, så søger vi en ny kollega til en fast stilling som byggesagsbehandler. Det er en fordel, hvis du har erfaring med byggesagsbehandling, men det afgørende er, at du har relevante kompetencer og kan lide at sætte dig ind i den relevante lovgivning.

Som byggesagsbehandler får du ansvar for at sagsbehandle efter byggeloven, bygningsreglementet og de dertil knyttede lovområder - særligt planloven.

Dit primære arbejdsområde vil være enfamiliehuse og sekundær bebyggelse. Du vil få mange forskellige typer sager, som indeholder større eller mindre faglige udfordringer. Det giver en varieret hverdag, hvor du sparrer med dine kollegaer. Vi besidder tilsammen en bred vifte af faglige og personlige kompetencer.