Jobannonce: Pædagog

Blåmuslingen ApS

Pædagog

Esbjerg

På grund af langtidssygdom og barsel søger børnehaven og vuggestuen Blåmuslingen, Esbjerg med omgående tiltrædelse en pædagog 30-35 timer om ugen.

Blåmuslingen består af to afdelinger Haraldsgade og Kvaglundparken. I Haraldsgade har vi 32 vuggestuebørn. I Kvaglundparken har vi 28 vuggestuebørn og 12 børnehavebørn

Hver afdeling udgør en lille enhed. Vi lægger vægt på at skabe en genkendelig struktur i hverdagen, således at vi sikrer tryghed og stabilitet i børnenes hverdag. Samværet med børnene er højeste prioritet og det er vigtigt, at du er helt indstillet på den prioritering. Det indebærer, at vores mødevirksomhed er begrænset og at vi bruger meget lidt tid på andre ting.