Jobannonce: Konsulent på halv tid til Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Syddanmark

Praktiserende Lægers Organisation

Konsulent på halv tid til Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Syddanmark

Kolding

Vil du være med til at hjælpe de praktiserende læger i Region Syddanmark med at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen? Motiveres du af et udfordrende og afvekslende job og har du politisk tæft og styr på sekretariatsprocesser? Så er et job som konsulent i PLO’s regionale kontor i Kolding måske noget for dig.

Som konsulent i PLO’s sekretariat skal du arbejde for PLO-Syddanmark, og dine opgaver vil bestå i at understøtte formandskab og bestyrelse i det daglige arbejde. Du skal levere sparring, rådgivning og professionel sekretariatsbistand og bidrage til økonomisk og politisk interessevaretagelse.

Konkret skal du bl.a.

  • skabe gode samarbejdsrelationer til relevante regionale og kommunale aktører
  • bidrage til gode rammer for de praktiserende lægers rolle i det nære sundhedsvæsen
  • udforme dagsordener, skrive referater og notater til brug for arbejdet i bestyrelsen.