Jobannonce: QC Kemiker

Particle Analytical ApS

QC Kemiker

Hørsholm

Er du QC kemiker, og vil du med på en spændende rejse i en virksomhed i rivende udvikling?

Particle Analytical er et højt specialiseret kontraktlaboratorium med unik ekspertise indenfor karakterisering af partikler (pulver) vedrørende størrelse og overflade samt polymorfi (krystallinitet og krystalformer).

Du vil i jobbet opleve en varieret arbejdsdag og stor mulighed for, og forventning om, at du vil sætte dit præg på udviklingen i virksomheden. Det er vigtigt at du vil være med til at drive projekter, få ting til at ske og finde løsninger. Det vi særligt kan tilbyde er, at du vil blive en del af alle aspekter indenfor firmaets drift.

Områderne omfatter QC, udvikling, problemløsning internt og for kunder, nye apparater, udvidelse af tilbudte ydelser, besøg hos kunder i ind – og udland, sparring, hjælpe kunder, GMP-udvikling, salg osv.