Jobannonce: Teamleder til it-afdeling

Djurslands Bank

Teamleder til it-afdeling

Grenaa

Har du lyst til at stå i spidsen for vores lokale it-funktion? Vil du være en del af succesen hos en stærk og veldreven lokalbank?

Vi søger en dygtig teamleder, der med reference til afdelingsdirektøren for It & Support får ansvaret for teamet Proces & It, som p.t. består af 6 medarbejdere. Du får et spændende og udviklende job, hvor du sammen med teamet skaber effektive og it-understøttede processer til hele banken.

Som teamleder for Proces & It får du det overordnede ansvar for:

  • It-administration og support til bankens medarbejdere
  • Opsætning, igangsætning og support på leverancer fra Bankdata
  • Egenudvikling – herunder især integrationer mellem vores systemer
  • It-sikkerhed – herunder at de lokalt udviklede og tilpassede systemer har en stabil og sikker udviklingsmetode og drift.
Djurslands Bank