Jobannonce: Er du vores nye konsultationssygeplejerske?

Lægerne i Haarby I/S

Er du vores nye konsultationssygeplejerske?

Hårbylægerne søger en ny sygeplejerske som afløser for vores gode kollega, som går på pension 1/11-2020.

Vi vægter høj sundhedsfaglig kvalitet og har ingen sekretærer ansat – derfor er arbejdsdagen travl og omskiftelig, med mange forskelligartede opgaver. Vi har i sygeplejegruppen valgt at være specialister indenfor hver vores felt, og da du skal være vores tovholder inden for astma og KOL, søger vi en sygeplejerske med særlig interesse og gerne kendskab til disse områder.

Derudover skal du forvente at udføre andre sygeplejefaglige opgaver såsom: blodprøvetagning, EKG, lungefunktioner, diverse podninger, skadestue arbejde med mindre skader, sårpleje og behandling, selvstændige konsultationer af eksempelvis halsbetændelse og urinvejsinfektioner, vaccination af børn og udenlandsrejsende og kvalitetssikringsopgaver. Sekretæropgaver inkluderer telefonvisitation, varebestilling og modtagelse, oprydning, afregninger, osv.