Jobannonce: Forbrugerklagenævnet søger sagkyndig til området for telefoner

Nævnenes Hus

Forbrugerklagenævnet søger sagkyndig til området for telefoner

Hjemmearbejdsplads

Forbrugerklagenævnet er et uvildigt klagenævn, som behandler klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser købt hos en erhvervsdrivende. Nævnenes Hus sekretariatsbetjener Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet benytter udtalelser fra personer med teknisk ekspertise og stor faglig viden (også kaldet sagkyndige) inden for det område, som sagen vedrører. Den sagkyndige skal ved undersøgelse af varen vurdere, om varen har den fejl, som forbrugeren klager over, og hvad årsagen til fejlen er eller kan være.

Nævnenes Hus ønsker at modtage ansøgninger fra sagkyndige med teknisk viden på området for telefoner.

Nævnenes Hus har adresse i Viborg i Midtjylland. Da arbejdet som sagkyndig som udgangspunkt udføres hos den sagkyndige, ønsker vi at modtage ansøgninger fra ansøgere fra hele landet.