Jobannonce: Konsultationssygeplejerske

Lægehuset I/S (Lægerne Langesvej)

Konsultationssygeplejerske

Hillerød

Har du lyst til at være en del af vores lægehus, så er der nu mulighed for at søge en sygeplejerskestilling på 24 timer pr uge, fordelt på 4 dage. Stillingen er ledig pr 1. maj 2020, da vi efter 24 års ansættelse siger farvel til en af klinikkens sygeplejersker, der har valgt at gå på pension.

Den ledige stilling er 24 timer pr. uge, men vi forventer fleksibilitet i forhold til merarbejde ved ferie og kursusafvikling blandt kollegaerne.

Vi ser en ære i at behandle mennesket bag patienten med varme og empati. Vi vægter dog også faglighed højt, og har veludbyggede behandlingsvejledninger du kan tage afsæt i.