Jobannonce: INTERN SALGSMEDARBEJDER MED LIVSSTILS-/TEKSTILERFARING

2-Biz Company A/S

INTERN SALGSMEDARBEJDER MED LIVSSTILS-/TEKSTILERFARING

Risskov

Vi søger en engageret og selvstændig medarbejder til internt salg med stor erfaring indenfor salg til Skandinavien.

Som intern salgsmedarbejder hos 2-Biz kommer du til at varetage den daglige telefonkontakt med primært vores udenlandske kunder samt agenter. Du vil få en stor kontaktflade og være med til at sikre den bedste service til vores kunder og samarbejdspartnere. Dine opgaver vil være alsidige, spændende og krævende med et stort fokus på blandt andet kundeservice, mersalg, ordrebehandling, kundeforespørgsler, koordinering og interne salgsopgaver.

Du får en spændende stilling med egne ansvarsområder, som kræver, at du er god til at planlægge og prioritere i din hverdag.