Jobannonce: Undervisere

FGU Trekanten

Undervisere

Dygtige og engagerede undervisere søges til FGU i Vejle, Fredericia og Middelfart

FGU Trekanten er en ny institution, etableret 1. august 2019. Den Forberedende Grunduddannelse er en helt ny uddannelse for unge i alderen 15-25 år, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Formålet med FGU er at give de unge kompetencer og motivation til at påbegynde en ungdomsuddannelse eller et job.

FGU Trekanten søger et antal dygtige undervisere indenfor fagrækken dansk, matematik, engelsk, naturfag og samfundsfag. Du har masser af power og du har lyst til at være med til at starte en helt ny uddannelse op. Dit arbejde vil primært bestå i at undervise i dine fag, og i projektforløb på skolerne i Vejle, Middelfart og Fredericia. Det vil være en klar fordel, at du har undervisningskompetencer i flere relevante fag på FGU-uddannelsen.