Jobannonce: Direktør til fællesforvaltningen

Norddjurs Kommune

Direktør til fællesforvaltningen

Norddjurs Kommune søger en direktør til den nyetablerede Fællesforvaltning. Forvaltningen er en følge af en organisationsudvikling, der er gennemført over det seneste halve år. På baggrund af de seneste to års arbejde står kommunen på et stærkere fundament for at sætte en ny retning for udviklingen af kommunen.

Så hvis du har lyst til at være med på en spændende rejse og have ansvaret for et stort område, vil denne stilling være noget for dig.

Direktionen tager ansvar for den strategiske ledelse af hele organisationen og har et særligt fokus på det tværgående samarbejde, for at sikre helhedsorienterede løsninger for borgere og virksomheder.