Jobannonce: Konstruktør med ansvar for produktion og kvalitetssikring til tekstil virksomhed

NY FORM A/S

Konstruktør med ansvar for produktion og kvalitetssikring til tekstil virksomhed

Har du øje for detaljer og den gode pasform samt er interesseret i mode og design? Så er det dig vi søger til vores indkøbsteam.

Med en baggrund som konstruktør vil du være ansvarlig for kommentering af vores produktion og sikre den røde tråd mellem design, kvalitet og standardisering af vores pasformer på vores egne Mærker.

En af dine opgaver vil også være at udfærdige instruktionstegninger i illustrator på vores udvalgte designs, hvor du også vil have stor mulighed for at komme med kreative input til design og udvikling af vores styles.

Kan du se dig selv i ovenstående stilling og opfylder kravene, kan du se frem til en spændende hverdag, hvor dagene ikke er ens.