Jobannonce: TOLD SPECIALIST

IC Group A/S

TOLD SPECIALIST

Brøndby

Til vores Logistics Support-afdeling bestående af otte friske kollegaer søger vi en Told Specialist. Logistics Support-afdelingen er en del af IC Groups selvstændige logistik organisation, som er totalleverandør af logistikydelser til IC Group og Peak Performance. Logistics Support varetager alle funktioner vedrørende kundeservice, ind- og udgående transport og fortoldning samt styringen af offentligt toldoplag.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte; fortoldning, oplægning af varer på toldoplag, udarbejdelse af told dokumentation samt fraførsler fra toldlager. Endvidere vil ansøgninger og opdatering af toldbevillinger, afstemning af toldoplag, korrektioner og opfølgning på fortoldninger, indgående såvel som udgående være en del af jobbet. Du vil indgå i et internationalt team, hvor kontakt med samarbejdspartnere foregår på tværs af landegrænser.