Jobannonce: Ambitiøs ERP-forretningskonsulent, der søger indflydelse

CORNATOR A/S

Ambitiøs ERP-forretningskonsulent, der søger indflydelse

København

Er du en passioneret ERP-Konsulent, som trives i en kundefokuseret rolle med fokus på IT og økonomi? Får du et kick ud af at se din rådgivning understøtte dine kunders succes, og har du en målsætning om at dygtiggøre dig i Microsoft Dynamics 365 Business Central?

Som vores nye Forretningskonsulent og trusted advisor i Microsoft Dynamics 365 Business Central vil du møde vores kunder på flere forskellige niveauer i deres organisation. Du vil referere til vores Konsulentchef, men størstedelen af arbejdet er drevet af din indsigt og evne til at være opsøgende og sparrende.

Din hovedopgave er at designe og implementere den mest optimale løsning for kunden, og det er her du virkelig får mulighed for at bringe din viden om økonomi, forretning og IT i spil og derved skabe en mærkbar forskel.