Jobannonce: Sustainable Investment Analyst

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN

Sustainable Investment Analyst

Søborg

Brænder du for bæredygtig udvikling, og tror du, at ansvarlige investeringer kan være med til at gøre en forskel?

Ansvarlige investeringer er et område i rivende udvikling, og det er samtidig et vigtigt fokusområde for VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN. Vi har netop vedtaget en politik for ansvarlige investeringer, og gennem de sidste år har vi etableret et program for målrettede, grønne impact-investeringer. Sideløbende arbejder vi med at forøge graden af samfundsansvar bredt i vores investeringsportefølje.

Som Sustainable Investment Analyst kommer du til at bidrage til fondenes arbejde med ansvarlige investeringer, herunder vores unoterede impact-investeringer, noterede ESG-investeringer, investment-spektrum og ESG-screening af porteføljen. Din rolle vil indledningsvis være analytisk, men du har god mulighed for at præge arbejdet og udvikle dit ansvarsområde.