Jobannonce: Chefkonsulent Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark

Dansk Sygeplejeråd

Chefkonsulent Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark

Fredericia

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark søger ny chefkonsulent for det faglige område.

Chefkonsulenten for det faglige område har sammen med anden chefkonsulent og kredschefen det overordnede ansvar for kredsens drift, udvikling og prioritering af opgaveløsningen. Du har et tæt samarbejde med den politiske ledelse og relevante fagpersoner.

Vi har store forventninger til dig, og tilbyder en spændende stilling med stor indflydelse på indsatsen for sygeplejerskers vilkår. Derudover tilbyder vi attraktive løn – og arbejdsforhold, lydhørhed og udviklingsparathed. Ansættelsen er uden højeste arbejdstid, lønnen forhandles individuelt og øvrige ansættelsesforhold i henhold til intern overenskomst for faglige konsulenter.