Jobannonce: Sundhedsfaglig salgskonsulent

Zibo Athene A/S

Sundhedsfaglig salgskonsulent

Til Sjælland søger vi en proaktiv salgskonsulent til salg af hjælpemidler, der har evnen til – og interessen i – at sætte sig ind i vores kunders behov og forstå deres verden. Vores kunder er primært regioner og kommuner, og tilgangen hertil er alsidig og kompleks.

Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed med højt til loftet. Du får en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge dit daglige arbejde og dine indsatser – under ansvar for salgsmål og -strategier.

Du bliver en del af et velfungerende og kompetent salgsteam og vil få faglig support af kollegaer i marken og interne medarbejdere. Der er tale om hjemmearbejdsplads med jævnlige møder på vores kontor i Horsens.