Jobannonce: Procurement Development Specialist

Danmarks Tekniske Universitet

Procurement Development Specialist

Vil du være med til at udvikle og optimere indkøb på et teknisk eliteuniversitet, hvor vi sætter en ære i at være nytænkende og til gavn for samfundet? Er du forretningsorienteret og god til at afdække dine kunders behov? Så er du måske vores nye Procurement Development Specialist.

Vi søger en Procurement Development Specialist til at understøtte transformationen af indkøbsorganisationen på DTU til en strømlignet serviceorganisation, der skal hjælpe forskere og undervisere med at opfylde vores vision om at være et førende teknisk eliteuniversitet bedømt efter højeste internationale standard.

Du bliver en del af en nyetableret afdeling under Koncernindkøb i et team på 6 personer med reference til teamlederen. Du skal være med til at identificere DTU’s forretningsmæssige behov i relation til indkøbsfunktionen omsætte disse til konkrete initiativer samt sikre gennemførselen.