Jobannonce: Teamleder til Sales Support

Electrolux Professional

Teamleder til Sales Support

Hvidovre
Du vil som teamleder få en selvstændig og afvekslende arbejdsdag med kontakter til en lang række kunder, sælgere og andre interne kollegaer, lokalt og internationalt. Du vil blive leder af et team af engagerede kollegaer både på vores hovedkontor i Hvidovre samt i vores afdeling i Aarhus. Du vil i samarbejde med dit team skulle håndtere tilbud og ordrer - fra start til slut fra mange typer af kunder.

Du vil være den daglige sparringspartner når der opstår problemer med leveringer eller systemer der driller, og det vil være dig, der har kontakten med den øvrige organisation når tingene skal løses. Så overblik, evnen til at sætte sig ind i systemer og en struktureret arbejdsdag er afgørende for, at virksomheden når sine mål. Du vil arbejde med udgangspunkt i vores kontor på Hammerholmen i Hvidovre.