Jobannonce: Laborant til Riemanns udviklingsafdeling

Riemann A/S

Laborant til Riemanns udviklingsafdeling

Hørsholm

Dine primære opgaver er at ny- og videreudvikle virksomhedens produkter. Du kommer til at indgå i et team af 7 kompetente og engagerede kollegaer, som sammen med dig skal sikre at vores kunder får leveret produkter af høj kvalitet til rette tid.

Riemann har domicil i Hillerød, men virksomhedens udviklingslaboratorium er placeret i Science park DTU i Hørsholm. Din primære arbejdsadresse vil være i Hørsholm, men du skal forvente møder i Hillerød 6-8 gange om måneden.

Dine ansvarsområder bliver:

  • Stabilitetsstudier: Planlægning, eksekvering og afrapportering af resultater fra stabilitetsstudier.
  • Udvikling af nye formuleringer i tæt samarbejde med udviklingsafdelingens formuleringskemikere.
  • Dokumentation, databehandling og afrapportering af resultater fra formuleringsudvikling.
  • Klargøring af prototyper til diverse eksterne/interne produkttests.
  • Medvirke til opskalering af nye produkter i produktionen.
Riemann A/S