Jobannonce: Salgskonsulent

Scandiwear ApS

Salgskonsulent

Hvidovre

Scandiwear producerer og leverer alle former for arbejdstøj og profilbeklædning til transport-, service-, og byggebranchen. Vi leverer i dag til virksomheder og deres ansatte i både Danmark og Skandinavien. Den personlige betjening af vores kunder er vigtig for os, og vi varetager hele processen fra analyse af kundens behov til måltagning af den enkelte medarbejder, produktion og evt. lagerførelse og webshop til bestilling.

Scandiwear er en virksomhed i vækst og for at sikre denne fremover, søger vi branchens bedste konsulent.

Primære arbejdsopgaver:

  • Salg til nuværende og nye kunder. Primært på Sjælland.
  • Servicering af egne kunder.
  • Kontakt til og udvikling af vores leverandører.

Løn og øvrige ansættelsesforhold forhandles individuelt på et attraktivt niveau i forhold til kvalifikationer. I lønpakken indgår bil, PC og telefon. Herudover tilbydes du en række personalegoder.