Jobannonce: Servicetekniker til ventilation

Jen-Tek Ventilation ApS

Servicetekniker til ventilation

Har du styr på ventilation og automatik? Kunne du tænke dig et selvstændigt job, hvor du administrerer din egen tid og løser opgaver på egen hånd?

Som vores nye servicetekniker kommer du til at arbejde med afvekslende opgaver inden for ventilation for større erhvervskunder. Du får dine opgaver på mail og kører ud til kunden hjemmefra – overvejende i Storkøbenhavn. Ude hos kunderne foretager du fejlfinding, service, indregulering og vedligehold, og du er ansvarlig for at tage beslutninger på egen hånd og selv planlægge din arbejdsdag.

Hos os får du frihed under ansvar, for vi stoler på, at du har styr på dine opgaver. Hertil tilbyder vi mulighed for firmabil, telefon, værktøj og det nødvendige efter uddannelse.