Jobannonce: Vi søger fundraisere

Ungdommens Røde Kors

Vi søger fundraisere

København

Vil du være med til at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark? Få et fleksibelt studiejob som fundraiser hvor du via telefonen indsamler midler til at gøre livet lidt lettere for udsatte børn og unge.

Ungdommens Røde Kors er i rivende udvikling, og vi er i gang med en mission, hvor vi arbejder målrettet for at få mere end 7.000 månedlige støttemedlemmer til at støtte den vigtige indsats i kampen mod ulighed og marginalisering af børn og unge. Til at hjælpe os med det søger vi netop nu motiverede og resultatskabende fundraisere.

Som fundraiser hverver du støttemedlemmer over telefonen, hvor du ringer til nye og eksisterende medlemmer og månedlige givere. Dermed er du med til at fremtidssikre Ungdommens Røde Kors’ virke, så vi kan gøre endnu mere for udsatte børn og unge. Du arbejder i et dynamisk team, hvor du aftaler med din manager, hvordan netop din målsætning skal lyde, så du hele tiden udvikler dig og bliver dygtigere.