Jobannonce: Erfaren allround bogholder

LogPoint A/S

Erfaren allround bogholder

København

LogPoint er et hurtigtvoksende IT-sikkerhedssoftwareselskab og en af verdens bedste indenfor industrien med mere end 170 medarbejdere globalt. Vi er derfor i gang med at opbygge en regnskabsafdeling, der kan håndtere den kraftige vækst.

Vi søger en engageret og omhyggelig kollega til vores regnskabsafdeling som er vant til at arbejde i travlt miljø. Har du erfaring med lønkørsel og kreditor- og debitorbogholderi, er struktureret i dine arbejdsmetoder samt spreder godt humør på tværs af vores afdelinger, så er det dig vi har brug for.

Primære arbejdsopgaver

  • Fakturering til danske og svenske kunder, samt bogføring af kundeindbetalinger.
  • Opfølgning på udestående kundefakturer.
  • Bogføring og betaling af leverandørfakturer.
  • Månedlig lønkørsel og lønrapportering.