Jobannonce: Akademiker til implementerings- og udviklingsprojekter

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Akademiker til implementerings- og udviklingsprojekter

København
Beskæftigelsesministeriet

Har du lyst til at arbejde med implementering af beskæftigelsesreformens styrkelse af virksomhedsservice i jobcentrene? Og er du interesseret i at arbejde med analyser af jobcentrenes virksomhedsrettede indsats? Så har vi en spændende stilling i kontoret for Arbejdsmarkedsrekruttering.

Du bliver en del af kontoret for Arbejdsmarkedsrekruttering, som er ansvarligt for policy, ministerbetjening og udvikling af rammer for virksomhedssamarbejdet i jobcentrene.

Du vil bl.a. skulle indgå i implementerings- og udviklingsprojekter, der kan videreudvikle jobcentrenes virksomhedsservice og understøtte virksomhedernes rekrutteringssituation.