Jobannonce: Receptionist – serviceminded ”blæksprutte”

Q-Park Operations Denmark A/S

Receptionist – serviceminded ”blæksprutte”

Søborg

Fra din base i vores receptionen har du ansvaret for selvstændigt at løse opgaver af både praktisk og administrativ karakter for ledere og medarbejdere i hele organisationen. Du vil møde vores kunder og gæster som den første, når de henvender sig enten personligt eller via telefonen. Følgende vil bl.a. være dine ansvarsområder:

  • Bemanding af receptionen, telefonomstilling, posthåndtering
  • Bestilling af varer, kontorartikler, gaver, blomster mv.
  • Mødeopdækning og afrydning inkl. bestilling og evt. afhentning af fortæring til disse

Vi tilbyder et meget selvstændigt job i en solid international virksomhed. Sammen med ca. 30 kollegaer og ledere fra andre administrative funktioner kommer du til at sidde på vores danske hovedkontor i Søborg.

Du får løn jf. stillingens indhold samt dine kvalifikationer. Endvidere har vi frokostordning og pension efter 3 måneders ansættelse inkl. sundhedsforsikring.