Jobannonce: Genopslag: Visitator/udskrivningskoordinator

Hørsholm Kommune

Genopslag: Visitator/udskrivningskoordinator

Har du erfaring med visitation for hjemmeboende borgere eller udskrivningskoordinering fra hospital? Så er du måske vores nye medarbejder. Vi søger en visitator på 35 timer/uge fra 1. september 2018 eller snarest derefter.

Som visitator skal du varetage visitation for hjemmeboende borgere til rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, madlevering og andre hjælpeforanstaltninger som ældre- eller plejebolig. Derudover skal du i samarbejde med dygtige kolleger være med til at sikre sammenhængende udskrivningsforløb for borgere, der udskrives fra hospital. Vi arbejder med fremskudt visitation på primært Hillerød hospital for at sikre gode udskrivningsforløb.

Du bliver en del af en dynamisk og velfungerende gruppe, bestående af tre sygeplejersker, tre fysioterapeuter og én ergoterapeut, alle med en høj faglighed og tværfaglige kompetencer.