Jobannonce: Servicemontører – Gasfyr eller Varmepumper – Storkøbenhavn & Midtsjælland (søger flere)

Gastech-Energi A/S

Servicemontører – Gasfyr eller Varmepumper – Storkøbenhavn & Midtsjælland (søger flere)

Brænder du for at arbejde med på “førsteholdet”, så kunne denne stilling måske være noget for dig?

Gastech-Energi A/S søger nu servicemontører, der har lysten og evnerne til at arbejde selvstændigt med service og fejlfinding, samt opstart og indregulering af gasfyr eller varmepumper til boliginstallationer.

Du kommer til at arbejde alsidigt med en bred vifte af anlægstyper, lige fra installationer i privatboliger til højt automatiserede og komplekse anlæg i større boligforeninger. Ifm. ny-installationer og udskiftning af anlæg, vil den mekaniske installation være foretaget, inden du kommer for at opstarte og indregulere anlægget.

Du arbejder ud fra egen bopæl, som vi forventer ligger i områderne Storkøbenhavn & Midtsjælland.