Jobannonce: Jordemoder eller sygeplejerske til scanning af gravide

Ultralydklinikken for Gravide

Jordemoder eller sygeplejerske til scanning af gravide

København

Ultralydklinikken for Gravide søger erfarne scanningsjordemødre/sygeplejersker til timelønnet ansættelse.

Jobbet er fleksibelt, og du vil opleve at være med på den sidste nye faglige udvikling. Vi har et godt team af sonografer og læger og et godt arbejdsklima med tid til scanningerne. Vi gør meget ud af, at den enkelte gravide og hendes familie og venner skal have en unik oplevelse. Vi prioriterer, at der er ro omkring scanningerne, og at alle kommer ind til tiden, således at hverken personalet eller de gravide bliver stressede.

Du skal kunne arbejde selvstændigt med de scanninger, som foretages på hospitalerne. 3D og tidlig kønsscanninger skal vi nok oplære dig i.

Du skal kunne arbejde en lørdag om måneden og minimum 2-3 dage om måneden enten dag eller aften, gerne mere.