Jobannonce: Økonomisk konsulent

Ejendomsforeningen Danmark

Økonomisk konsulent

København

Er du interesseret i at arbejde i en branche, hvis samlede værdi overstiger Danmarks BNP? Ejendomsforeningen Danmark søger en økonomisk konsulent, som har mod på mange spændende udfordringer i en branche i konstant udvikling.

Din rolle bliver central i dette væsentlige udviklingsarbejde, hvor du skal arbejde tæt sammen med foreningens øvrige økonomer. Kvalificerede analyser og solide data er udgangspunktet for et gennemsigtigt og åbent marked for investeringssejendomme – til gavn for dansk økonomi, markedet og foreningens medlemmer.

Du skal også indgå i løsningen af den økonomiske afdelings øvrige opgaver, herunder gennemførelse af økonomiske analyser, undersøgelser af investeringsejendomsmarkedets rolle i dansk økonomi, konsekvensberegninger af lovforslag og kortlægning af kommunernes ejendomsvenlighed.