Jobannonce: Sikringstekniker til Region Nord, Århus

DKTV Sikring

Sikringstekniker til Region Nord, Århus

Er du uddannet elektriker og har erfaring med sikring AIA, ADK og TVO? Er du pligtopfyldende og med en kundeorienteret indstilling? Har du interesse i pc og netværk? Så er du måske vores nye sikringstekniker til Region Nord, Århus.

Du bliver en del af et større team af teknikere i Region Nord, Århus. Du får en teknikerbil stillet til rådighed og vil som hovedregel køre direkte hjemmefra og ud til opgaverne i regionen.

Dine opgaver vil primært være etablering og servicering af sikringsanlæg, herunder tyverialarmer, adgangskontrol og videoovervågning såvel hos nye som eksisterende kunder.

Vi forestiller os at du har en uddannelse som elektriker eller lignende. og har erfaring inden for sikring AIA, ADK og TVO. Du kan fremvise mere end 4 års erfaring som montør inden for ovennævnte eller lignende funktion og har stort kendskab pc og netværk. Du har endvidere erfaring med Nedap, Unitek ADK, Bosch og ATS AIA.