Jobannonce: Sundhedsfaglig studentermedhjælp til administration og formidling

Danske Fysioterapeuter

Sundhedsfaglig studentermedhjælp til administration og formidling

København

Du bliver tilknyttet afdeling Fag, hvor vi beskæftiger os med professionsfaglige emner, udvikler kurser og administrerer foreningens fonde.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Kvalitetssikring af referencer for fysioterapifaglige måleredskaber til formidling på fysio.dk
  • Sagsbehandling af fondsansøgninger
  • Samling af indhold til nyhedsbreve.

Derudover vil der være en række ad hoc-opgaver relateret til afdelingens arbejde i øvrigt.

Hverdagen hos os er præget af høj faglighed og stort engagement. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret, men uden at give køb på det gode arbejdsmiljø. Vi har en velfungerende og social studentergruppe på ca. 10 studentermedhjælpere.