Jobannonce: Supply Chain Coordinator

Dansk Supermarked

Supply Chain Coordinator

Køge

Arbejder du effektivt og med en høj detaljegrad? Kan du lide at arbejde i et travlt miljø? Kan du sikre, at vi har rette mængde på rette sted til rette tid i vores snart 500 butikker?

Hos os finder du en travl og spændende hverdag, hvor du kommer ind over forskellige opgaver på tværs af hele forsyningskæden. Afdelingens vigtigste opgave er at sikre, at varen er til rådighed for vores kunder. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og effektivt samt sikre, at fastlagte KPI'er efterleves.

Sammen med dine kolleger i teamet skal du sikre varens vej helt fra internationale og nationale leverandører til vores snart 500 butikker. Det vil sige, at du skal sikre rettidige leveringer fra leverandør til lager og fra lager til butik – herunder disponering, ordreopfølgning, opfølgning på afskibninger, opfølgning på salg, udsolgtsituationer, omsætningshastigheder samt overvågning af lagerbeholdninger.