Jobannonce: Medarbejdere med solid el-teknisk baggrund

Lokaltog A/S

Medarbejdere med solid el-teknisk baggrund

Hårlev, Kagerup, Maribo eller Holbæk

Er du elektriker, automatikmekaniker, eller har du anden solid el-teknisk baggrund? Har du mod på et spændende job inden for jernbane, hvor du tilbydes videreuddannelse som sikringsmontør med speciale i jernbane? Så er du måske én af de nye engagerede og kompetente medarbejdere, Lokaltog søger til at indgå i vores teams på Sjælland og Lolland.

Helt overordnet får du ansvar for at vedligeholde vores sikringsanlæg. Opgaverne vil bl.a. omfatte fejlopfølgning, reparation, normeftersyn og forebyggende vedligeholdelse. Derudover vil du indgå i en vagtordning i forbindelse med reparationer og fejlretning udenfor normal arbejdstid.

Lokaltog har en række anlæg, som er specielle indenfor jernbanen. Du skal derfor være indstillet på at lære nyt, og vi sørger naturligvis for, at du får en grundig specialuddannelse til at kunne udføre opgaverne.

Lokaltog A/S