Jobannonce: AC-medarbejder til jagtteamet i Miljøstyrelsen

Miljø- og fødevareministeriet

AC-medarbejder til jagtteamet i Miljøstyrelsen

København

Vil du være med til at sætte retning for den fremtidige jagt- og vildtforvaltning – og administrere jagt- og vildtforvaltningsloven? Og har du et godt kendskab til jagt og en stor lyst til en travl, udfordrende og varieret hverdag med sagsbehandling, ministerbetjening, udformning af regler og styring af projekter og processer? Så er du måske den kollega, vi søger.

Til enheden Naturforvaltning søger vi en dygtig AC-medarbejder, som både har et solidt kendskab til jagt- og vildtforvaltning, stærke forvaltningsmæssige kompetencer og evner til at administrere et IT-system.

Du vil få et betydeligt selvstændigt ansvar og skal selvstændigt kunne drive processer, men du vil også indgå i et team præget af stor viden om jagt- og vildtforvaltning, som varetager andre specialiserede opgaver på området.