Jobannonce: Production Controller

Compass Human Resources Group A/S søger for Elopak Denmark A/S
Gem
Compass Human Resources Group A/S

Production Controller

Lystrup

Til det danske selskab i Elopak, placeret i Lystrup nord for Aarhus, søges en Production Controller. Som Production Controller får du en nøglerolle i en virksomhed, hvor en veldrevet produktion er nøglen til succes. Elopak Denmark A/S driver en marginalforretning, hvor én besparelse på 1 øre pr. produceret karton kan gøre en kæmpestor forskel på årsregnskabet.

I rollen får du et meget tæt samarbejde med produktionschefen og de 220 medarbejdere i produktionen. Du kommer til at eje KPI’er såsom; effektivitet, spild, vareforbrug, lønforbrug, oppetid på maskinerne etc.

Du bliver derudover involveret i to store projekter over de kommende år; udvikling af en ny KPI-model og implementering af SAP i organisationen. Du vil få direkte reference til den danske Finance Director.

Compass Human Resources Group A/S