Jobannonce: Værtinde/vært til deltidsstilling

Bilhuset Køge A/S - Peugeot Køge

Værtinde/vært til deltidsstilling

Er du udadvendt og imødekommende, og kan du give vores mange forskellige kunder en ekstraordinær oplevelse?

Som vært eller værtinde er din hovedopgave at sørge for, at vores kunder føler sig godt tilpas, så snart de træder ind ad døren. Du sørger for, at de får den rette service og svar på deres spørgsmål, ligesom du sørger for prøveture eller sætter dem i kontakt med en af vores sælgere. Og på sigt kan du få mere ansvar fx lettere salgsopgaver og kundeopfølgning. Men vigtigst af alt er, at du tager godt hånd om kunderne.

Du arbejder én til to eftermiddage i løbet af ugen samt søndage fra 11-15, alt efter hvad der passer dit og vores skema. Og så er du selvfølgelig også med, når vi holder åbent hus hver 2. måned.