Jobannonce: Technical Support Engineer

Schneider Electric Danmark A/S

Technical Support Engineer

Ballerup, Malmø eller Oslo

Har du en teknisk baggrund kombineret med et solidt servicegen og god kundeforståelse? Og kunne du tænke dig en stilling, hvor du arbejder med markedsledende produkter og bruger din tekniske baggrund til at rådgive kunderne?

Vi søger en Teknisk Support til vores Wonderware team. Du får base i Ballerup, Malmø eller Oslo. Her servicerer, rådgiver og vejleder du vores kunder og interne samarbejdspartnere vedrørende vores produkter og løsninger. Du kommer derudover til at samle viden og informationer fra markedet og formidle denne viden internt.

Du står for rådgivning via telefon og e-mail, og du sørger for, at kunden oplever fremragende service og er i fokus under hele forløbet. Du får løbende træning i vores produkter og nye løsninger, så du er klædt godt på til at svare på alle spørgsmål.

Schneider Electric Danmark A/S