Jobannonce: Hvidvaskansvarlig

Middelfart Sparekasse

Hvidvaskansvarlig

Ønsker du et selvstændigt ansvarsområde, og vil du samtidig være med til at løfte en række vigtige opgaver i sparekassens ledelsessekretariat, så kan denne stilling være noget for dig. Glæd dig til en travl hverdag på Danmarks bedste arbejdsplads, hvor du vil opleve et arbejdsfællesskab ud over det sædvanlige, og hvor trivsel og faglig udvikling vægtes højt.

Som hvidvaskansvarlig bliver du ansvarlig for fortolkning og implementering af hvidvaskreglerne samt den praktiske håndtering af hvidvaskområdet i sparekassen.

Din rolle bliver blandt andet håndtering af indberetninger, udvikling og udførelse af kontroller, undervisning og rådgivning, udarbejdelse af risikoanalyse på hvidvaskområdet samt udarbejdelse og ajourføring af forretningsgange for området.

Middelfart Sparekasse