Jobannonce: Assistent til indkøb og planlægning

Intech International a/s

Assistent til indkøb og planlægning

Brønderslev

Intech International a/s har gennem de seneste år oplevet et stort momentum i markedet og en stor efterspørgsel efter vores produkter og løsninger. Vi er i gang med at udvide vores produktions- og administrationsfaciliteter. Vi har derfor brug for en dynamisk og struktureret medarbejder, som kan varetage opgaverne omkring indkøb og samtidig være en vigtig medspiller i planlægning af ordrer i produktions- og konstruktionsafdelingen. I tæt samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger, får du ansvaret for virksomhedens samlede indkøb.

Det bliver din opgave at sikre, at produktionen til enhver tid har de nødvendige materialer, samtidig med at du sikrer en fornuftig omsætningshastighed på vores lagervarer.

Det er et rigtigt spændende job med masser af udviklingsmuligheder for den rette person.