Jobannonce: Pædagog

Sorø Kommune

Pædagog

Supercenter Holbergskolen er en heldagsskole med specialpædagogisk dagbehandlingstilbud tilknyttet Holbergskolen i Dianalund. Supercentret er normeret til 22 børn i alderen 6-16 år (p.t. 11 børn), der har personlighedsmæssige, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som gør, at de ikke rummes i en almen folkeskoleklasse.

En del af disse børn er også kendetegnet ved en udadreagerende adfærd. For disse børn varetager Supercenteret undervisning, behandling og fritidsaktiviteter.

Åbningstiden er 7.30-16 (fredag til 15). Skolernes fridage og ferier følges. Der etableres feriepasning for børnene. Personalet består indtil videre af fire pædagoger, to lærere og en afdelingsleder. Vi er midt i en udviklings- og udvidelsesproces, og når den er fuldt indfaset, så vil vi være ca. 22 børn, 6 lærere, 6 pædagoger og 1 afdelingsleder.