Jobannonce: SEO og performance specialist

Athenas ApS

SEO og performance specialist

Odense

Athenas er Danmarks største formidler af foredrag, der arbejder med salg og marketing i et bredt perspektiv, men hovedsageligt driver trafik gennem digitale kanaler. Optimering og udvikling af alle vores salgs- og marketingprogrammer internationalt er afgørende for succes i et stærkt konkurrencepræget marked, og vi stræber efter konstant at være “best in class” inden for digitalt salg og marketing.

Derfor leder vi nu efter dig: Du er en ambitiøs og erfaren SEO-specialist, der kan arbejde engageret og struktureret med de tekniske aspekter af søgemaskineoptimering, linkbuilding, etc. og rådgive dine kolleger om optimering af content-produktion på tværs af vores websites.

Du er vant til at tænke i mål og KPI’er, og derudover er det en fordel, hvis du finder det motiverende at arbejde med salgsmål. Du skal med andre ord have et naturligt drive i at nå teamets målsætninger og budgetter.